Forsiden Patchwork Ølsamling Slægtsforskning Om Familien Skriv til os

Familien Hansens slægt

Familiens Hansens slægt er udarbejdet af Per Hansen.

Hele historien er ikke skrevet færdig, og da Per Hansen afgik ved døden maj 2003, vil der gå en rum tid inden andre får sat sig ind i de mange notater og kan opdatere siden.

Per Hansen

Jordrødder

Familien Hansens slægt

Forord

Indledning

Familien Hansens slægt

Navneoversigt

Fra bonde til husmand

Tiden omkring slægten

Skolen



Forord (af Per Hansen)

Jordrødder er en slægtshistorie skrevet om mine børnebørns slægt, en skildring af mine børnebørns rødder i vor fælles historie.

Ingen af anerne i denne bog har på nogen måde ydet noget særligt, eller markeret sig i danmarkshistorien. Slægten er så normal og gennemsnitlig som den næsten kan være. En anetavle med 16-17 generationer tilbage, som slægt og venner kan beundre, og som måske ender som støvet papir på et loftsrum bliver dette ikke, men en lokalhistorie ud fra de tilgængelige oplysninger. Sammenlagt en del af danmarkshistorien.

Slægternes sammenblanding af personer fra hele landet, næsten alle med tilknytning til landbosamfundet. Derfor er slægtshistoriens titel blevet Jordrødder.

Per Hansen

født 5. november 1932.

Indledning

Genvej til toppen af siden

Jordrødder er blevet til i samarbejde med, slægterne Hansen Nordfyn, Mikkelsen Kolding, Petersen Sydsjælland, Lukkasen Vejle, Johansen Vendsyssel, Hintsch København, Mortensen Lyngby, Olsen Store Heddinge og Rooks Kolding. Alt i alt et bredt udsnit af Danmarks geografi. Når man kommer nærmere ned i anerne, vil man opdage, at der faktisk er rødder med tilknytning til hele Danmark.

Bogen indledes med Gudrun Hansen og Per Hansens børnebørn, og vil gå tilbage til 1690. Dog ikke for alle slægterne. Idet nogle er meget vanskelige at efterforske, men et billede af rødderne kan tegne sig i disse optegnelser. Materialet er så stort, og de fleste af anerne er godt beskrevet. Det vil derfor ikke volde besvær at udrede historierne for dem. Mit håb med dette er, at en eller anden, ud fra de givne oplysninger vil føre dette arbejde videre.

Begyndelsen til denne slægtsbog er, at jeg, Per Hansen, er enebarn. Ved min moder Inga Hansens død, kom jeg i besiddelse af nogle oplysninger, der gjorde, at jeg fik interesse for at kigge tilbage i min slægt. Arbejdet i denne bog har taget mere end 5 år, og det har været spændende og lærerigt på mange områder. Jeg overlader herved mine efterkommere bogen, og håber de kan få fornøjelse af den.

Per Hansen

Slægten Hansen

 

nr. 1

Anders Peter Hansen

Født 4. oktober 1995. Farsø Sygehus

Bopæl ved fødsel: Skånevej 10, Løgstør

Døbt i Løgstør Kirke 28. januar 1996.

Far nr. 6, Torsten Hansen

Mor nr. 7, Anne Marie Johansen

Noter: I en alder af et år og syv måneder begyndte han for første gang, at sætte to eller flere ord sammen i sit talesprog. Tre måneder senere talte han forståeligt. Begyndte i børnehaven Muldvappen i Løgstør 1. oktober 1998.
Yderligere kan ses her

nr. 2

Johan Christian Hansen

Født 5. juni 1992. Farsø Sygehus

Bopæl ved fødsel: Skånevej 10, Løgstør

Døbt i Ravnstrup Kirke 6. september 1992. Indført i Løgstør Kirke.

Far nr. 6, Torsten Hansen.

Mor nr. 7, Anne Marie Johansen.

Noter: Begyndte i Løgstør Naturbørnehave "Sneglehuset" august 1995. Christian er i en alder af fem meget praktisk anlagt, han er god til at organisere og gennemskue sociale sammenhænge.

August 1998 begyndte Christian i Bh.kl. C, Løgstør Skole.

Yderligere kan ses her

nr. 3

Morten Emil Hansen

Født 17. juli 1989. Aalborg Sygehus Nord

Bopæl ved fødsel: Fischersgade 27, Løgstør

Døbt i Løgstør Kirke 8. oktober 1989.

Konfirmeret i Løgstør Kirke den 11. maj 2003.

Far nr. 6, Torsten Hansen

Mor nr. 7, Anne Marie Johansen

Noter: 11. august 1995 start i Børnehaveklasse på Løgstør Skole. I en alder af 7 år læste han for første gang godnathistorie for sin lillebror Christian.

Yderligere kan ses her

nr. 4

Henriette Hansen

Født 27. september 1989, Odense Sygehus

Bopæl ved fødsel: Eranthisvænget 32, Otterup, Fyn

Døbt i Otterup Kirke den 21. januar 1990.

Konfirmeret i Haslev Kirke den 16. maj 2003.

Far nr. 8, Stig Martin Hansen

Mor nr. 9, Eva Lisa Hansen født Olsen

Noter: I børnehaveklasse Otterup Skole 10. august 1995. Går i dag i skole i Haslev.

nr. 5

Pernille Hansen

Født 23. august 1992 kl. 12:45 på Odense Sygehus

Bopæl ved fødsel: Eranthisvænget 32, Otterup, Fyn

Døbt i Otterup Kirke 29. november 1992.

Far nr. 8, Stig Martin Hansen

Mor nr. 9, Eva Lisa Hansen født Olsen

Noter: Begyndt i børnehaveklasse august 1998 i Haslev.

nr. 6

Torsten Hansen Foto af Torsten Hansen

Født 19. oktober 1958. på Virum Fødeklinik kl 6:05.

Bopæl ved fødsel: Frederiksdalsvej 41, Virum.

Døbt i Lyngby Kirke 11. januar 1959

Konfirmeret 6. maj 1973 i Lundtofte Kirke

Far nr. 10, Per Hansen

Mor nr. 11, Gudrun Alis Hansen født Mortensen

Viet 26. januar 1996 på Løgstør Rådhus til Anne Marie Johansen

Noter : Startede på Lundtofte Skole. Gik direkte på Øregård Gymnasium i Gentofte efter 9. klasse. Her afsluttede han med studentereksamen i samfundsmatematisk. Kom derefter på Handelshøjskolen i København og afsluttede som civiløkonom HA.

Spillede som ung på trompet i Lyngby Garden, og deltog i en gruppe der spillede til sølvbryllup.

Tog efter endt studietid på Interrail med to kammerater. De besøgte blandt andet Frankrig og Grækenland.

Har haft arbejde som restauratør på Vilsted Aakro, samt konsulent og journalist. Trak frinummer som soldat. Meget sportsinteresseret, mest med volleyball, som han også tog dommer- og trænereksamen i. Har haft flere adresser efter, at han flyttede hjemmefra. Heriblandt Køge, Aså og Løgstør, senest Skånevej 10.

Yderligere kan ses her

nr. 7

Anne Marie Johansen

Født 19. marts 1958. Skovly, Bindslev, Vendsyssel

Bopæl ved fødsel: Hejselbækvej 3, Bindslev.

Døbt i Bindslev Kirke 20. april 1958

Far Thomas Johansen

Mor Mary Johansen

Konfirmeret i Bindslev kirke 16. april 1972

Viet 26. januar 1996 på Løgstør Rådhus til Torsten Hansen. Bevarede pigenavnet Johansen

Noter: Efter endt skoletid i Sdr.Bindslev skole og Bindslev skole. Fortsatte på Hjørring Gymnasium, hvor hun tog matematisk fysisk studentereksamen. Fortsatte på Hjørring Seminarium hvor hun uddannede sig til folkeskolelærer. Har senere undervist på Sogneskolen Jægerspris, Dagskolen Løgstør, Nibe Skole og Løgstør Skole.

Er meget dygtig til håndarbejde.

Arbejdede i studietiden i en bank og en bagerforretning.

Har 2 brødre Per Johansen og Jens Jørgen Johansen, der begge er tømrere.

Yderligere kan ses her

nr. 8

Stig Martin Hansen

Født 4. december 1962.

Hjemmefødsel på Lundtoftegårdsvej 115, Lyngby

Døbt i Lundtofte Kirke 3. marts 1963

Konfirmation 1. maj 1977 i Lundtofte Kirke

Viet 11. november på Otterup Rådhus til Eva Lisa Olsen optog navnet Hansen

Far nr. 10, Per Hansen.

Mor nr. 11, Gudrun Alis Mortensen

Noter: Startede på Lundtofte Skole, afsluttede med 9. klasse og fortsatte herefter på Køge Gymnasium. Fik studentereksamen i matematisk fysisk. Læste videre på Haslev Teknikum, og afsluttede som Bygningsingeniør med støj som speciale.

Boede på kollegie i Haslev, og flyttede efter afslutningen i ejerlejlighed på Tøndergade i København.

Havde straks arbejde hos Cowi Consult i Virum. Efter 3 år blev han forflyttet til Odense, og de købte parcelhus i Otterup. I 1997 skiftede Stig arbejdsplads til Novo i Bagsværd. De bosatte sig i Haslev.

nr. 9.

Eva Lisa Olsen

Født i Fakse på Egevej 2. januar 1964, hjemmefødsel.

Døbt 2. januar 1964, hjemmedøbt.

Far Bruno Wieshore

Mor Birthe Svendsen

Konfirmeret 2. oktober 1977 Strøby Kirke

Viet på Otterup Rådhus 11. november 1989 til Stig Martin Hansen.Optog navnet Hansen

Noter: Efter endt skoletid kom hun i lære i Magasin Du Nord i København som ekspeditrice, tog samtidig handelsskole eksamen.

Efter de tog til fyn, fik hun arbejde i Magasin Odense i Isenkram og porcelæn, har siden arbejdet på gartneri og fabrik.

En ting der skal med. Da hun skulle i praktik i skolen valgte hun at blive soldat, og gennemførte kurset.

nr. 10

Per Hansen

Født Mikkelsen navneforandring 30. juli 1934.

Født 5. november 1932 Rigshospitalet København

Bopæl ved fødsel: Parmagade 19 Amager hos morfar

Døbt i Filips Kirke 12. maj 1933.

Konfirmeret 27. september 1946 i Gentofte Kirke.

Viet 18. april 1957 i Lyngby Kirke til Gudrun Alis Mortensen

Død den 4. maj 2003. Begravet fra Farsø Kirke fredag den 9. maj 2003.

Far nr. 12, Niels Martin Hansen

Mor nr. 13, Inga Hansen født Mikkelsen

Noter: Startede på Højdevangskolen april 1939, forældre flyttede i 1943 til Gentofte, begyndte i Dyssegårdsskolen og afsluttede med mellemskoleeksamen 1950.

Efter endt skoletid i lære i Hovedstadens Brugsforening, og tog handelsskole eksamen.

Deltog meget aktivt i ungdoms arbejde i socialdemokratisk ungdoms arbejde, havde flere lederposter.

Efter kolonialuddannelsen i Brugsen, en overgang selvstændig i detailmejeri i København, Rosengården 15. Havde det i 5 år. Dernæst ekspedient i Magasin du Nord i legetøjsafdelingen.

Legetøj blev hans fremtidige arbejde i 20 år.

Efter Magasin blev han afdelingschef i Legecentrum i Herlev. Efter 7 år begyndte han som konsulent i Interdan Trading, og rejste hele landet rundt. Begyndte i 1978 et legetøj en-gros under navnet P.H.Trading. Ophørte i 1983, og blev billard sælger. Det har ubetinget været det morsomste og mest udbytterige - efter eget udsagn.

Desværre blev billardfabrikken solgt. Startede derpå som ejendomshandler med restaurationer som speciale. Dette gik utroligt godt, og samtidig skabtes en tro på selv at kunne bygge huse. Det udmundede sig i 6 sommerhuse og et hotel i Aså, ingen af delene blev der held ved.

Sluttelig endte det hele i en konkurs, samtidig begyndte sygdomme at melde sig, sukkersyge og dårlige ben. Lidt andre skavanker gjorde sit til, at han fuldstændig måtte drosle ned.

Hans helt store hobby, at gå på jagt forsvandt med sygdommen, og det var nok hans største sorg. Samtidig gjorde manglen på bevægelsesfrihed, at han ikke kunne tillade sig at holde hund, som altid har været en del af hans liv.

Et liv som førtidspensionist og en bolig i Farsø, har i en alder af 65 år foreløbig sat en stopper for et ellers yderst aktivt liv, med utrolig mange opgangstider og nedgangstider. Der altid er blevet bevaret med et ukueligt optimistisk syn.

I Farsø kastede Per Hansen sig over foreningsarbejde. Han var opstillet til kommunalvalget, uden at blive valgt ind. Og en tid var han formand for den lokale gadelysforening, indtil den blev nedlagt af kommunale kræfter.

Han sidste større bedrift var at arrangere en indsamling af midler til indkøb af en borgmesterkæde til Farsø Kommunes borgmester. Cirka 70.000 kr. blev samlet ind, og kæden overrakt borgmester H.O.A. Kjeldsen.


nr. 11

Gudrun Alis Mortensen Foto af Gudrun Alis Hansen

Født 17. september 1936

Fødselsadresse: Peder Rørdamsvej 37, Kgs. Lyngby

Døbt 25. oktober 1936 i Lyngby Kirke

Konfirmeret 9. oktober 1950 i Lyngby Kirke.

Viet 18. april 1957 i Lyngby Kirke til Per Hansen.

Startede i Lindegårdsskolen 7. august 1943.

Far Harry Oluf Frode Mortensen

Mor Lydia Ella Hinsch

Noter: Begyndte efter Mellemskoleeksamen som syerske hos fru Grumstrup i Lyngby. Efter et lille års tid kom hun til telefonselskabet KTAS. I 1955 købte hun sammen med

Per Hansen et ismejeri i Rosengården 15, København, som hun, indtil hun blev gravid med Torsten Hansen, passede hver dag.

Efter Torsten var født afhændedes mejeriet, og en ny lejlighed gjorde, at hun gik som hjemmegående husmor. Efter nogle år blev Stig født, og noget hjemmearbejde gjorde, at hun fortsat kunne være hjemmegående husmor.

Økonomien i en større lejlighed gjorde, at et udearbejde var nødvendigt. Det blev i en købmandsforretning i Lyngby. Senere blev det rengøringsarbejde på Højsletten (Danmarks Tekniske Højskole) i Lyngby I slutningen af 70´erne flyttede familien til Stevns, hvor de købte hus i Strøby. Her hjalp hun til i kontoret på P.H. Trading, samtidig købtes et Galleri i Store Heddinge, som hun også passede.

Efter galleriet blev afhændet, og familien flyttede til Frøslev, begyndte hun på fødevarefabrikken Blaunfeldt og Tvede, som fabriksarbejder.

Efter nogle år flyttedes der til Stenlille, og hun hjalp til på det ny startede ejendomshandlerkontor, som Per havde startet. Hun havde endog overskud til at arbejde som bestyrelsesmedlem i den lokale brugsforening.

Den store omvæltning kom i 1986. Familien flyttede til Vilsted i Nordjylland, for at drive en kro. Her blev der god brug for alle kræfter. Og samtidig med at hun passede køkkenet, begyndte hun også at undervise på aftenskole i madlavning.

Nu, hvor hun er blevet pensionist, er næsten hver dag besat i pensionistforeningen med perlesyning, stof og porcelænsmaling.

Som helt ung deltog hun i D.u.I og D.S.U. arbejde.

Det må nok betragtes som et meget aktivt liv, som nu fortsætter med uformindsket kraft. Nu er der kommet en ny dimension ind i livet. Hun er nu også barnepige.

nr. 12

Niels Martin Hansen Foto af Niels Martin Hansen

Født 22. august 1888.

Hjemmefødsel på Jerstrupvej 64 i Toelsvad, ved Bogense, Odense Amt.

Døbt 7. oktober 1888 i Grindløse Kirke.

Fader nr. 14 Jens Hansen

Moder nr. 15 Sørine Nielsen Lukkasen

Viet til Marie Christine Knudsen 11. november 1911 i Klinte Kirke

Viet 9. juni 1934 på Københavns Rådhus til Inga Mikkelsen.

Død 31. januar 1971 på plejehjemmet Solgården i Virum. Begravet på Lyngby Park Kirkegård.

Konfirmeret 5. oktober 1902 i Grindløse Kirke.

Skolegang i Grindløse, en dygtig elev, kundskab mg, orden mg.

Militær arbejdssoldat på Island, som var en del af Danmark.

Noter: Boede i Tønder med sin første kone. I Tønder gik en del af tiden med at sælge grise og fisk. Arbejde som murer, og efter at være flyttet til København blev han murermester.

Formand for murernes fagforening i Sønderjylland, sad i Sognerådet for Tønder kommune. Boede Struks Alle 33, Tønder.

Købte i 1916 en landejendom ved Bogense Matr. nr. 31m Bogense Mark købte for 600,00 kr. Solgte i 1917 for 2000.00 kr. Men der havde han også fået ret til at opstille en vindmølle, jo, fremsynet havde han altid været.

Første kone dør 17. januar 1929 af engelsk syge, hun begraves i Klinte på Nordfyn.

Som Murermester i København byggede han over 300 huse, og sluttede med at bygge Hotel Richmond. Efter han var holdt med murerfaget, begyndte han som ejendomshandler, og sluttede med at bygge 5 minigolfbaner, som han selv drev.

Han havde en stor hobby, han elskede naturen og ikke mindst jagt.

Boede diverse steder i Københavns området, men mest på Amager, Windsorvej, Amagerbrogade, Kastrupvej, Gyldenlakvej, C.M. Larsens Allé, Koreavej for blot at nævne nogle af de mange bopæle. Under krigen flyttede han til Kildegårdsvænget i Gentofte, og senere til Lyngby og Frederiksdalsvej 41 Virum.

nr. 13

Inga Mikkelsen

Født 25. oktober 1909

Fødseladresse: Amerikavej 33, København.

Døbt 26. december 1909 i Jesus Kirken.

Far: Valdemar Toldys Mikkelsen

Mor: Ellen Jensine Petersen

Viet 9. juni 1934 på Københavns Rådhus til Niels Martin Hansen nr. 12, optog navnet Hansen

Død 15. december 1989 på Gentofte Amtssygehus.

Begravet 19. december på Lyngby Park Kirkegård.

Noter: Nummer to af en søskendeflok på 7, plus halvsøskende efter faderens første ægteskab.

Søskende: Villy Mikkelsen, Gift med Ellen, et barn Arne Valdemar, adoptivsøn Ejner

Ulla Mikkelsen gift med Hans Steffensen.

Børn: Ole, Niels, Bente, Ingrid, Inge Lise.

Rita Mikkelsen gift med Svend Thomsen.

Børn: Erik og Inger .

Benny Mikkelsen gift med Erna Jensen.

Ingen børn.

Gunni Mikkelsen gift med 03 Grethe, død en måned efter bryllup af tuberkulose, ingen børn.

Igna Mikkelsen gift med Niels Petersen.

Børn: Jes.

Inga kom efter skoletid i huset som tjenestepige, kom efter nogle år tilbage til forældrene og hjalp til i faderens cigarforretning i Bryggervangen, hvor hun traf Martin .

Tidsrummet efter de var blevet gift, udfyldte hun som hjemmegående husmor, først i en høj alder begyndte hun at arbejde ude, først ved Geismar som oldfrueassistent, sluttede som porcelænsarbejder på Bing og Grøndahl.

Hun var en meget dygtig svømmer, og svømmede til hun var meget højt op i årene. Hun var af statur ikke særlig høj 157 cm.

Efterlod sig 21.000,00 kr. Sommerhuset på Elkenøre var blevet delt med Per Hansen ved Niels Martin Hansens død.

Halvsøskende omtales ved Valdemar Toldys Mikkelsen.

nr. 14

Jens Hansen Billede af Jens Hansen

Født 22. maj 1853.

Fødselsadresse: Jerstrupvej, Toelsvad hus nr 14. Grindløse sogn, Skam Herred, Odense amt.

Dåbsdato 25. maj 1853, hjemmedøbt.

Far: nr. 16, Hans Jensen.

Mor: nr. 17, Maren Jørgensdatter.

Viet i Grindløse Kirke 7. maj 1886 til Sørine Nielsen Lukkasen nr. 15.

Konfirmeret 6. oktober 1867, Grindløse Kirke.

Karakterer Kundskab Mg, Orden Mg+

Vac. 18. maj 1861 ved dr. Larsen Bogense

Død 19. februar 1937, begravet Bogense Kirke.

Avisartikel Fik sit syn tilbage Skifteretsanmeldelse ved Sørines død

Noter: Arbejdede som ung på godset Gyldensten, arbejdede en del i skoven, og fik ved et uheld en gren i øjet som gjorde ham blind. Han blev seende igen i 1936, hvilket blev omtalt i avisen.

Solgte i 1920 gården og flyttede til Bogense til Torvegade nr. 6.

Se også historien "Fra bonde til husmand".



Fra bonde til husmand.

Genvej til toppen af siden

Jens Hansens far, Hans Jensen, havde været bonde på samme gård, hvor nu Jens blev husmand. Var det ikke en tilbagegang i forhold til tidligere tider?

Den landboreform der blev gennemført i første halvdel af 1800 tallet, hvor de store udflytninger fandt sted, havde gjort at landbefolkningen blev opdelt i forskellige grupper. Nederst på listen var husmændene ,de havde i gennemsnit fra 1 til 6 tdr. land. Jens havde 3 tdr. land på Jerstrupvej i Toelsvad, han havde 2 køer, 6 grise og nogle høns, men ingen heste. Men landboreformen foreskrev, at den gård som husmandsstedet var udstykket fra ,skulle stille en hest til rådighed for markarbejdet og andet aftalt kørsel, blandt andet til at hente jordemoderen, når der skulle foregå en fødsel. Det må nok antages at nabogårdens heste ,måtte spæne til Grindløse efter jordemoderen den 22. august 1888, den dag Niels Martin Hansen blev født.

Naboen skulle også stille hest til rådighed når Jens skulle til marked med sin høst, forhåbentlig gik det ikke på samme måde, som med store Claus og lille Claus i H. C. Andersens eventyr. Der var det også bonden Store Claus der stillede heste til rådighed for husmanden lille Claus.

Mange år efter fik Jens selv 2 små Russerheste. Han købte også 3 tdr. land mere, 1 tdr land svarer til ca. 6 parcelhusgrunde.

Jens blev den 7. maj 1886 gift med Sørine Nielsen Lukkasen, der kom fra Uldum en lille by nord for Vejle. Nøjagtig der hvor Danmarks længste å Gudenåen starter.

Jens og Sørine traf hinanden på Grevskabet Gyldensten. Han var ansat som karl, det der i dag hedder landbrugsmedhjælper.

Sørinne var mejerske, hun forarbejdede mælken til smør og ost. Det var almindeligt, at de store gårde havde deres eget mejeri. Sørine havde uddannet sig til mejerske på godset Sindbjerg ikke langt fra fødehjemmet.

Det var en lang rejse fra Uldum og til Bogense. Toget fra Vejle kørte kun til Fredericia, så skulle der sejles over Lillebælt til Fyn. Derfra med toget til Odense, og sluttelig med hestevogn til Bogense. I alt en strækning på 30 kilometer. Det var besværligt at rejse dengang, man måtte også tænke på at al ens bagage måtte man selv sørge for. En tur fra Uldum og til Bogense kunne nemt tage et døgn. I dag tager det ca.2 timer.

Jens's løn var 1 mark om dagen fra den 19. september (Mikkelsdag) og til den 1. maj. Fra 1. maj til 19. september, 1,5 mark om dagen. Det svarer til en årsløn på 700 kr.

I 1920 solgte Jens og Sørine Jerstrupvej for kr. 7800,00 og flyttede til Bogense til Torvegade nr. 6 .

Jens fik et lille job hos Bogense Sparekasse. Sørine var med årene blevet en del svagelig af gigt, og nød sikkert det roligere liv i byen. En mand der har set hende udtaler, at hun var en høj statelig dame.

Jens burde politisk være radikal, det var man på Nordfyn. Men han blev grebet af den socialdemokratiske idé. Nok fordi han igennem sit lange liv ,havde set, ikke mindst hvordan børn blev udnyttet arbejdsmæssigt.

Den store forkæmper for børns tarv Peder Sabroe ,boede flere gange hos Jens og Sørine når han var på rejse til Nordfyn.

Jens og Sørine havde et varmt forhold til deres naboer. Blandt andet Murer Jørgensen. Dette venskab har senere generationer nyt godt af, blandt andet ved at overnatte både hos Laurids og Kaj Jørgensen, der begge var skræddere.

I 1937 døde, Jens efter at han havde været enkemand i 6 år. Han efterlod han sig 3000,00 kr. til Martin. Med denne arv startede han sin murerforretning.

I en ganske ung alder blev Jens blind på det ene øje. Men efter 60 år vågnede han og kunne se og farven i øjet vendte tilbage. Dette blev meget omtalt, og et enkelt avisreferat er det lykkedes at finde.

nr. 15

Sørine Nielsen Lukkasen

Født 24. Juni 1855

Fødseladresse: Hesselballe, Uldum, Nørrevangs Herred Vejle Amt

Døbt 15. juli 1855 i Uldum Kirke

Far nr. 36, Niels Jacopsen

Mor nr. 37, Maren Pedersdatter

Viet 7. maj 1886 i Grindløse Kirke til Jens Hansen, optog navnet Hansen

Konfirmeret i Langeskov kirke 3. oktober 1869

Karakterer kundskab mg+ orden mg

Død 28. september 1932 begravet Bogense Kirkegård.

Noter: Som 14 årig kom hun ud og tjene som tjenestepige hos Niels Nielsen i Ølholm, derefter til godset Sindbjerg. Her uddannede hun sig til Mejerske i 1885. Dernæst rejste hun efter datidens målestok den lange vej til Nordfyn, hvor hun arbejdede på godset Gyldensten som Mejerske. Her traf hun Jens Hansen. Hun er nummer 8 ud af en søskendeflok på 16.

nr. 16

Hans Jensen

Født 2. oktober 1813.

Fødested Vester Egense Grindløse sogn, Skam Herred Odense amt.

Døbt i Grindløse kirke

Far nr. 18, Jens Hansen

Mor nr. 19, Johanne Marie Jørgensdatter

Viet til Maren Jørgensdatter nr. 17

Konfirmeret Grindløse kirke i 1828.

Vaccineret 22. september 1821.

Karakterer: kundskab Ug, orden G

Død 12. april 1874 i Toelsvad.

Begravet 20. april 1874 i Grindløse kirke.

Noter: Arbejdede først hjemme hos faderen på gården i Vester Egense. Tjente siden som landbrugskarl på godset Harritslevgård, som er en del af grevskabet Gyldensten.

Han erklæres uegnet til militærtjeneste, men overførtes til Trainkusk, højde ved session 61,5 tomme = 154 cm.

Grunden til at han blev kasseret, var at han manglede i 1837 to tommer = 5 cm. af højre lår, ikke en medfødt skavank.

Giftede sig med Maren Jørgensdatter, der havde været gift med Jørgen Pedersen. Han var kommet af dage ved et fald fra høloftet 8. oktober 1846. Han havde gården i Toelsvad benævnt som hus nr. 14. Fæstebrevet med Gyldensten overtoges af Hans Jensen.

Den årlige fæste udgjorde 12 rigsdaler i sølv. Gårdens hartkorn var sat til 3 Skæpper og 11/4 albue den årlige skat .

Det var ikke ualmindeligt, at når en fæster døde blev der fra grevskabet kigget rundt blandt byens ungkarle, hvem der kunne overtage fæstet, og samtidig gifte sig med enken. Det blev i dette tilfælde Hans.

Samtidig med gården overtog han også konens søn og Jørgen Jørgensen. Samt en ufødt datter Caroline Jørgensen, derudover 2 drenge Peder født 1828 og Lars født 1834. Alle børnene arvede ved faderens død 4 Rigsbankskilling og 14 skilling hver. Det har ikke været muligt at skaffe oplysning om børnene.



Tiden omkring slægten

Genvej til side top

Skolen

I året 1814 blev undervisningspligten indført, og børnene begyndte at gå i skole. I næsten 100 år foregik undervisningen kun hver anden dag, og tit med mangelfulde materialer.

Skole havde der været før 1814, men det var mest rytterskoler og latinskoler. Rytterskolerne hørte under ryttergodserne, der var oprettet af kongen.

Et klart overblik får man når man studerer de gamle arvepapirer, og læser underskrifterne. Store dele af befolkningen kunne ikke skrive. Denne mangel på lærdom forekom langt ind i det attende århundrede, idet folk ofte underskriver sig med M.F.P. Hvilket vil sige med ført pen. Altså var der en anden til at føre pennen til en underskrift.

Fra 1814 til 1980 har skolen gennemgået en stor forvandling, og mange reformer er taget i brug. Det væsentlige er, at de højere eksamener er blevet gjort gratis, idet staten også betaler undervisnings materialet, og giver økonomisk støtte til eleverne. Således at langt flere kan få en akademisk uddannelse.

De nuværende undervisere (lærere) har igennem tiderne haft forskellige navne, såsom regnemester og læsemester. I begyndelsen af 1800 blev de undervisere, der før var soldater eller degne, afløst af seminarieuddannede lærere.

I ældre tid forekom lærerinder kun undtagelsesvis på landet, mens mange kvinder i byerne ernærede sig ved at holde poge eller håndgernings skole. Disse lærerinder kaldtes læremødre.

Først efter 1859 blev der oprettet en lærerindeeksamen, og kvinderne rykkede nu for alvor ind i skolevæsnet.

Forskellige læreanstalter blev oprettet. Blandt andet oprettede H.C. Ørsted i 1829 en læreanstalt for unge håndværkere der ønskede en større uddannelse inden for deres felt. Denne uddannelse blev af læreanstalten senere delt i en Ingeniør og en Teknikum Ingeniør uddannelse.

En anden form for uddannelse var at stå i lære, f.eks. i en mindre forretning eller et stormagasin, som Magasin du Nord, der er en af de ypperste lærepladser til at få en handelsskole eksamen fra. Den vil altid åbne dørene i et hvert handelsselskab.

Mulighederne er mange og kommende generationer, vil uden al tvivl få endnu mere ud af de tilbud der gives.

 

Nr.32

Jens Christoffersen

Viet til Johanne Nielsdatter nr. 33 i Eilbye

Trolovet den 9. juni 1747 i Niels Mogensens hus

Død 2. oktober 1779 i Eilbye

Fader ukendt

Moder ukendt

Noter. I kirkebogen står. Ud i Niels Mogensens hus Trolovelse for Niels Mogensens yngste datter den 9. juni 1747.

Gårdmand overtager gården efter Niels Mogensen 13. oktober 1755. Niels Mogensen bor der, fordi der laves aftægtskontrakt.

Har børn Jørgen Jensen nr. 28, Niels Jensen født 1761, Katrine Marie Jensdatter født 1756. Maren Jensdatter nr. 27 bliver den 6. november gift med Hans Olsen nr. 26.

Ved død efterlader Jens Christoffersen 287 RD. Ifølge skifteprotokol for Godset Gyldensten


Nr.33

Johanne Nielsdatter

Født i Eilby 1749 Rugårds Amt

Døbt i Eilby Melby Kirke 26. december 1726

Far nr. 34, Niels Mogensen

Mor nr. 35, Maren Madsdatter

Trolovet 9. juni 1747

Død 30. april 1810

Begravet i Eilby

Noter: Er aftægtskone hos sønnen Jørgen, begravelsen koster 22 RD, der er også udgifter til andet, størrelsen kendes ikke, det betales af Poul Andersen, som hun boede ved.

Tilstede ved skiftet Hans Olsen nr 26 .

Det er almindeligt at bo ved en anden uden for familien, han har formentlig fået arven efter Jens Christoffersen.

Nr. 34

Niels Mogensen

Født i Eilby 1689 Rugårds amt

Viet til Maren Madsdatter nr. 35

Viet anden gang til Apelone Jensdatter

Død 27. september 1769 i Eilbye Lunde

Noter: Gårdmand Aftægtsmand 1755, skifter med første kone 7. oktober 1748, skifter med anden kone 1755 og laver samtidig aftægtskontrakt - rimelig velhavende.

Børn med Maren Madsdatter: Mogens Nielsen født 1725, Mads Nielsen født 1732, Jacob Nielsen født 1735. Anna Nielsdatter født 1718, Johanne Nielsdatter nr.33

 

Nr. 35

Maren Madsdatter

Født 1693

Viet til Niels Mogensen nr. 34

Død 20. juni 1748 i Eilbye

Nr. 36

Niels Jacobsen

Født 10. maj 1810 i Hveisel Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt.

Døbt 12. juni 1810 i Hveisel Kirke.

Konfirmeret marts 1824 i Øster Nykirke, samme sogn.

Karakterer orden G.orden MG

Viet første gang 1. april 1838 til Kirsten Sørensdatter i Langeskov Kirke.

Viet anden gang 12. april 1848 i Hveisel kirke til Maren Petersdatter nr. 37

Far: nr. 43, Jacop Jensen

Mor: nr. 44, Karen Caspersdatter

Død 28. juni 1882

Begravet 4. juli 1882 i Langeskov Kirke

Noter: Startede som insidder i Hesselballe under godset Hvolgård. Under Hesselballe er der i 1790 10 huse der alle ligger i fællesskabet med god jord, i 1836 opført som husfæster med egen jordlod. Samtidig med sit insidder "job" var han gårdskarl på Hvolgård.

3. januar 1848 er en forfærdelig dag for familien med 6 børn. Om morgenen, efter at Niels er taget på arbejdet på Hvolgård, beder moderen, Kirsten Sørensdatter, den ældste dreng om at give den yngste noget mad, hvorpå hun tager et reb, der er rundt om en vugge, og går ud i kostalden og hænger sig. Først nogle timer senere begynder børnene at lede efter hende. De finder ud af, at hun hænger i kostalden i en skråstilling med benene der rører jorden. De sætter sig nu og kigger på hende til faderen kommer hjem fra Hvolgård.

En meget udførlig politirapport forefindes.

Efter denne tragiske hændelse, giftede Niels Jacobsen sig igen, med en pige fra Hveisel - Maren Petersdatter. Først skulle han dog skifte med børnene. Han opgiver til skifteretten, at der kun findes ubetydeligt indbo, og overskuddet bliver også meget beskedent ca.45 RDL.

Der er ingen tvivl om, at Kirsten Sørensdatter, havde nogle store religiøse tanker, idet hun flere gange havde udtalt, at hun ikke kunne blive saglig. På det tidspunkt var der en stærk bevægelse på de kanter der kaldtes "De stærke Jyder".En årsag til hendes udtalelser om, at hun ikke kan blive salig er, at et 3 mdr. gammel barn, der er født inden hun bliver gift med Niels, bliver fundet druknet i en mergelgrav.

Det blev senere oplyst, at barnets moder var sindsforvirret, og under bevogtning, men slap ud og hængte sig.

Efter giftemålet med Maren Petersdatter, flytter familien til Ølholm, som ligger nogle få kilometer derfra. Her får han et mindre jordbrug med et par køer og nogle få får.

Han oplever at få 16 børn, 6 med Kirsten og 10 med Maren.

De børn han fik med Maren fik alle mellemnavnet Lukkasen.

Nr. 37

Maren Petersdatter

Født 8. januar 1827 i Hveisel Sogn, Nørvangs Herred, Vejle Amt

Døbt 10. februar 1827 i Hveisel kirke

Far: nr. 38, Peder Henriksen

Mor: nr. 39, Ane Marie Sørensdatter

Konfirmeret marts 1841 i Hveisel Kirke.

Viet 12. april 1848 Hveisel kirke til Niels Jacopsen Nr.36

Død ukendt

Noter: Konfirmations karakterer kundskab mg orden jævn


Nr. 38

Peder Henriksen

Født 1786 Egtved, Jerslev Herred, Vejle Amt

Døbt i Egtved Kirke, Egtved sogn

Fader ukendt

Moder ukendt

Viet til Ane Marie Sørensdatter nr.39

Død 6. marts 1873 i Ølholm fattiggård

Begravet Langeskov Kirke alder 88 år

Noter: Husmand i Ilvad, ifølge folketælling i 1850 Aftægtsmand i Ølholm. Skifte 6. marts 1873 intet at skifte. Der var i 1850, hvor han bliver aftægtsmand,han købte stedet i Ølholm til datteren Maren Pedersdatter. Har en datter til Ane Mette Pedersdatter født i 1818 i Hveissel.

Nr.39

Ane Marie Sørensdatter

Født 1796 i Øster Nykirke, Nørvangs Herred, Vejle Amt

Døbt i Øster Nykirke, samme sogn

Far: nr. 40, Søren Tarpesen

Mor: Marie Jørgensdatter

Viet til Peder Henriksen nr.38

Død 11. juni 1864 på Ølholm Mark

Begravet 16. juni 1864 i Langeskov kirke 70 år

 

 

Navneoversigt Genvej til side top

1 Anders Peter Hansen 1995 -

2 Johan Christian Hansen 1992 -

3 Morten Emil Hansen 1989 -

4 Henriette Hansen 1989 -

5 Pernille Hansen 1992 -

6 Torsten Hansen 1958 -

7 Anne Marie Johansen 1958 -

8 Stig Martin Hansen 1962 -

9 Eva Lisa Olsen 1964 -

10 Per Hansen 1932 -

11 Gudrun Alis Mortensen 1936 -

12 Niels Martin Hansen 1888 - 1971

13 Inga Mikkelsen 1909 - 1989

14 Jens Hansen 1853 - 1937

15 Sørine Nielsen Lukkasen 1855 - 1932

16 Hans Jensen 1813 - 1874

17 Maren Jørgensdatter

18 Jens Hansen

19 Johanne Marie Jørgensdatter

20 Jørgen Hansen

21 Malene Hansdatter

22 Hans Jørgensen

23 Anna Larsdatter

24 Hans Hansen

25 Ane Jensdatter

26 Hans Olsen

27 Maren Jensdatter

28 Jørgen Jensen

29 Gertrud Nielsdatter

30 Olaf Hansen

31 Anna Lausdatter

32 Jens Christoffersen ???? - 1799

33 Johanne Nielsdatter 1749 - 1810

34 Niels Mogensen 1689 - 1769

35 Maren Madsdatter 1693 - 1748

36 Niels Jacobsen 1810 - 1882

37 Maren Petersdatter 1827 - ????

38 Peder Henriksen 1786 - 1873

39 Ane Marie Sørensdatter 1796 - 1864

40 Søren Tarpesen

41 Marie Jørgensdatter

42 Tarben Nielsen

43 Jacop Jensen

44 Karen Caspersdatter